Firma Pensionsordning

Udover private og statslige pensionsordningsmoduler er arbejdsmarkeds pensionsordning en anden søjle. Den er udstyret med betydelige økonomiske incitamenter for arbejdstageren og arbejdsgiveren og dermed en interessant brik for pensioneringen. 

Der er fem typer af pensionsordninger. Disse er rettet med deres respektive fordele til bestemte personer eller grupper af mennesker, så som på hele arbejdsstyrken eller kun for direktører for selskaber. Den sociale sikring og skattepligt er anderledes i hvert tilfælde. 

Det særlige fremherskende udskudt godtgørelse under § 1.1a BetrAVG (tysk lov) i forbindelse med § 3 Nr. 63 EStG. Derfor har medarbejderen en juridisk ret således at bruttokompensationen til fordel for opbygningen af en pension kan udbetales direkte til et forsikringsselskab. Bag denne er intet andet end en direkte forsikring, en pensionskasse eller en pensionsfond i form af en pensionsforsikring med livslang udbetaling af pension, tidligst af det fyldte 60. år. 

Teknisk afslutter arbejdsgiveren en forsikringsaftale og overfører kun beløbene, forsikringsselskabet bærer forsyningsrisikoen. Arbejdstageren er den forsikrede person og har ret med hensyn til denne regel, han har altså alle rettigheder for formuen i kontrakten. Designløsningerne er alsidige. Der findes alle mulige former for kontraktvarianter, klassisk forrentede pensionsaftaler, policer på basis af Investment fonds, policer med eller uden dødsfaldsafsikring med mere. Udover fleksibelt aldersgrænse og kontraktprocesser kan man tegne ekstraforsikringer fx mod invaliditet. 

Processen er enkelt. Stopper arbejdstageren hos sin arbejdsgiver, kan han:

  • Overføre kontrakten på den nye arbejdsgiver,
  • Fortsatte som privatforsikrede, eller
  • Reducere bidrag, pausere kontrakten eller stille den til ydelsesfri udsættelse.

Skat og socialforsikringslov: 

Til fra efter den 1. Januar 2005 tildelte tilsagn gælder følgende betingelser for opsparingsperioden: 

  • Bidrag til en maksimal grænse på 4% af loftet på pensionsordningen er skattefri og (indtil 2008) socialafgiftsfri. Det svarer til 2.640 Euro i 2011.
  • Desuden står der 1.800 Euro som supplerende beløb til rådighed, til dem der ikke har tegnet en generel beskattet direkte forsikring før den 31. December 2004. Det supplerende beløb er skattefri, dog skal der betales socialafgifter. 

I ydelsesfasen beskattes pensionerne med de gældende fradragsregler og der skal betales bidrag til syge- og plejeforsikring. I den forbindelse taler man om en efterfølgende beskatning.

For alle aftaler som blev afsluttet før den 1. Januar 2005 gælder for opsparingsfasen:

  • Bidrage indtil en højde på 1.752 Euro (i givet fald 2.148) er underlagt en generel beskatning i højde af 20% plus solidaritetstillæg og kirkeskat.
  • Arbejdsgiverfinansierede bidrag er op til 1.752 Euro (i givet fald 2.148) socialforsikringsfri, også efter året 2008.
  • Bidrag som er finansieret igennem bruttoløn op til 2008 i en højde af 1.752 Euro (i givet fald 2.148 Euro) er socialforsikringsfri, hvis de kommer til særlige betalinger (jule- eller feriepenge) og bliver indbetalt som et engangsbeløb.
  • Igennem Riester-støtte gælder altid skat- og socialforsikringspligt.

I ydelsesfasen er pensionen skattefri, pga. skattepligten opstår i begyndelsen. Ved pensioner er det kun udkastene der beskattes. Kapitalydelser er skattefri. Der skal betales bidrag til syge- og plejeforsikring.

Direkte godkendelse (Pensionsgodkendelse)

Ved en direkte godkendelse er det arbejdsgiveren som godkender arbejdstageren en forplejningsydelse i form af en pension eller kapitalydelse. Udformningen er valgfri. Arbejdsgiveren indgår en forpligtelse og bærer hermed finansierings- og forplejningsrisikoen. Til gengæld skal arbejdstageren danne opsparinger i en form, som danner skatteudskydende effekter. Finansieringen sker som regel igennem en dækningsforsikring, som bringer forplejningsydelser.

Det er også muligt at danne andre dækningsvarianter, fx igennem åbne og lukkede fonds. Beslutningen træffes fra arbejdsgiveren som regel efter risiko- og beskatningsevalueringen. 

Med direkte godkendelse er høje forplejningstilsagn mulige. 

Skat- og socialforsikringslov:

  • Tilsagn er i ydelsesfasen ubegrænset uden lønbeskatning
  • Når bidragene finansieres igennem arbejdsgiveren, gælder uindskrænket socialforsikringsfrihed også efter 2008.
  • Med lønnen til de stillinger, før og efter 2004 afgivet tilsagn på op til 4% af indkomstgrænsen er fritaget for social sikring. 

I ydelsesfasen skal pensionen efter friværdisgrænsen beskattes og der skal betales bidrag til syge- og plejeforsikring. Arbejdsgiveren er i finansierings- og ydelsesfasen underlagt en bidragspligt hos pensionssikringsforeningen (PSV).  

Denne pensionsordning er velegnet for større virksomheder med et konstant eller voksende antal medarbejdere og især for direktørordninger i kapitalselskaber. 

Understøttelseskasse

Ved understøttelsekassen tildeler arbejdsgiveren også en forplejningstilsagn over en pension eller kapitalydelse. I dette tilfælde overtager dog en selv ejet eller ekstern organiseret understøttelsekassen i form af en GmbH eller en forening forpligtelsen at betale senere ydelser. Understøttelsekassen kasserer igen ydelserne fra arbejdsgiveren og "køber" på denne vej den nødvendige dækning af sin forpligtelse. 

Ydelserne er indskrænket muligt og kan trækkes fra. Ydelserne for dækningsforsikringen kan ubegrænset fratrækkes. Derfor er høje forsikringstilsagn mulige. 

Arbejdsgiveren er i finansierings- og ydelsesfasen underlagt en bidragspligt hos pensionssikringsforeningen.

Skat- og socialforsikringslov:

Skat og socialforsikringsbehandlingen er identiske med direkte godkendelsen. 

  • Tilsagn bliver i ydelsesfasen ubegrænset uden lønbeskatning
  • Når bidragene finansieres igennem arbejdsgiveren, gælder uindskrænket socialforsikringsfrihed også efter 2008.
  • Med lønnen til de stillinger, før og efter 2004 afgivet tilsagn på op til 4% af indkomstgrænsen er fritaget for social sikring. 

I ydelsesfasen skal pensionen efter friværdisgrænsen beskattes og der skal betales bidrag til syge- og plejeforsikring.

Understøtningskassen er især velegnet til direktørordninger og arbejdstagere med godt indkomst. Denne form bliver tit valgt, når de mulige bidrag i form af indkomst udskudt godtgørelse ifølge § 3 Nr. 63 EStG er blevet brugt.

tilbage